Neurodiveristet og jobsøgning

Jeg er en kvinde i slut 20'erne, der efterhånden har været jobsøgende i 5 måneder.

Jeg er uddannet økonom, med rigtigt fine karakterer. Jeg har desuden haft praktikplads, og job under studiet.

På papiret er jeg en udmærket kandidat. Jeg er også blevet kaldt ind til samtale 8 gange, ud af 40-50 sendte ansøgninger, så noget gør jeg rigtigt.

Jeg oplever bare igen og igen at jeg bliver valgt fra efter 1 samtale. Ofte med uspecifik feedback a la "Vi havde et rigtigt godt indtryk af dig, men vi har valgt en kandidat med mere erfaring".

Jeg mistænker selv at jeg nok bliver fravalgt på grund af personlighed. Jeg har ADHD, og jeg kan godt være en lille smule sær/socialt akavet. Jeg har ellers virkeligt øvet mig på jobsamtaler, men jeg tror alligevel det skinner igennem at der er et eller andet "off" med mig.

Det skal lige siges at jeg på ingen måde mangler samarbejdsevner eller selvindsigt. Jeg har også en (relativt) god forståelse af sociale normer. Jeg har ingen problemer med at snakke med folk generelt.

Jeg har altså relativt nemt ved at komme til samtale, men jeg kan ikke rigtigt komme videre. Og jeg kan ikke selv få øje på nogen "åbenlyse" punkter jeg kan forbedre mig på

Kære reddit, hvad skal jeg gøre?