Er det her livet?

Jeg er faglært. Jeg har 37-timers job. Jeg har hus. Jeg har ægtefælle. Børn. Realkreditlån og hele pakken. Men helt ærligt.. er det virkelig det her, det handler om?

Jeg synes sgu ikke jeg laver andet end at ræse fra det ene til det andet. Arbejdet trækker jo sin del af tiden og overskuddet. Og derefter skal man være forælder, man skal være partner, man skal også lige sørge for at hytten ikke falder fra hinanden og for helvede hvor gad jeg også godt lige få givet kondien en skalle i ny og næ. Men jeg synes sgu ikke, jeg når nogen af delene. Jeg kommer til kort på det hele. Og særligt på de ting, der bare er for mig selv.

Jeg har været nede med stress før. Og jeg ved ikke.. måske er jeg i virkeligheden aldrig helt blevet rask. Jeg ved det ikke. Jeg synes i hvert fald stadig jeg bare halser bagefter. I virkeligheden synes jeg at alle på min alder halser afsted med helbreddet hængende i laser.

På den ene side føler jeg, at det må være mig, der ikke har knækket koden. Og på den anden side tænker jeg, at man sgu skal være sindssyg for at trives i det her skide setup på arbejdslivet.

Er det bare mig, der har tabt sutten, eller er der andre på linjen der genkender?