Hvilken "forsikringsfilosofi" abonnerer I på?

Vi er 2 voksne ved at købe hus.

Med forsikringsfilosofi menes om du er gået med løsning 1 eller 2:

1. All-In. Køb den dyre. Og hele vejen rundt. Indbo, rejse, ulykke, bil, hus, ejerskifte, lønsikring. Middel-lav selvrisiko på omkring 2.000 kr. Og fucking 90.000 kr. på udvidet 10 år ejerskifte. Og så bruger man sin forsikring når der er noget.
2. Køb den billige. Høj selvrisiko. Hus, bil, ulykke, indbo. Den billige ejerskifte til 20.000 kr. Ingen lønsikring, kun A-kasse. Hvis min telefon bliver stjålet køber jeg bare en ny ud af egen lomme. Bruges kun til hvis huset brænder, bilen bliver totalskadet, eller nogen kommer til skade.

Jeg er lidt bange for løsning 1 fordi ens præmie stiger hver gang man bruger den. Og hvis man sikrer sig så meget, så skal man jo bruge den. Efter 30 år som kunde kan de opsige en fordi man var uheldig at alt elektronik i huset blev ristet af et lyn. Så er al goodwill og de penge man har betalt i alle de år bare væk.

Jeg ved dog ikke om der reelt er så meget at spare ved løsning 2. Har kun fået mega dyre tilbud på cirka 30.000 kr for indbo, rejse, ulykke, bil, og hus. Og min bil er en Aygo.

Edit: Jeg har brugt de seneste timer på at justere mine dækninger til og kan omtrent spare halvdelen væk. Fra 30.000 kr. til 16.000 kr. for indbo, rejse, ulykke, bil, og hus. Samtidig har jeg besluttet at gå med den helt skrabede ejerskifteforsikring til 20.000 kr. Den skal bare dække tilfælde så som hvis fundamentet skrider og huset styrter sammen. Jeg gider alligevel ikke kæmpe med dem medmindre det virkelig betyder noget. Mange tak for jeres tid.