Har den almene dansker glemt sit klimaansvar? Har vi nogensinde påtaget os ansvaret?
Jeg bor med en meget berejst og meget rejselysten kæreste, og det er dejligt. Der er ikke rigtig nogen grænser for, hvor mange rejser til Japan, Mexico, Tanzania osv. hun er klar på at spare op til, som vi kan tage på i 2026, 27, 28 osv. Hver gang en rejse er slut, skal den næste planlægges. Indtil videre har vi kun rejst i Europa sammen, men jeg kan mærke, at jeg ikke kan blive ved med at udskyde den store rejse.
Jeg har bare et problem, klimaskam. Jeg synes det er så forfærdeligt skammeligt at sætte sig på et fly en eller to gange om året efter vores eget forgodtbefindende. Jeg har efterspurgt mere klimavenlige rejseformer herhjemme, og det lander sgu ikke så godt. Som min kæreste siger, spiser vi jo ikke meget kød længere, vi ejer ikke bil osv. osv. Men så vidt jeg kan forstå, gør det ikke meget i regnskabet.
Det er der også mange andre der siger. En jeg kender rigtig godt, som nu planlægger sin 10. tur til Asien på 8 år, bruger samme logik.
Efter min mening er det ansvarsfralæggende, og jeg er med på, at amerikanere og andre folkefærd sviner mere end os, men altså, hvor helvede skal vi ikke ende, hvis alle tænker sådan?
Min kæreste kan ikke åbne sociale medier uden en eller anden ligegyldig lorteinfluencer er på safari, dykker med skildpadder eller drikker bajere i Australien. Vi har en rejsekultur/rejseøkonomi i Danmark, hvor man altid spørger, "hvor skal du så hen i sommerferien?".
Det er nærmest mærkeligt ikke at tage ud. Hvad med at tage et tog og også gøre transporten til en del af "rejsen". Er det nærvær man finder på ferier virkelig bedre i Zanzibar end i et hyggeligt sommerhus ved Vestkysten?
Har den almene dansker glemt sit klimaansvar? Har vi nogensinde påtaget os ansvaret?