Hvordan oplever du at det bliver dyrere at leve for tiden?
Så forsvandt den gratis kanal 24syv, og selvom den måske ikke havde mange lyttere var den da gratis. Flere af de podcasts man kunne lytte til er nu sprunget over til Podimo, som koster penge. Måske ikke mange penge, men stadig. Man skal også betale lidt mere for Netflix, man kan i øvrigt ikke rigtig nøjes med Netflix og mange har feks også andre streamingtjenester.
Så er der shrinkflation og almindelig inflation. Offentlig transport er blevet dyrere og priserne på benzin er også lige steget igen… man kunne blive ved og ved! Hvilke eksempler har du på noget som er blevet dyrere i din hverdag?