Kæreste er besat af hans hobby
Halløj brevkassen
Min kæreste er typen, der går all in, når han får en ny hobby. ALT skal købes til det. Der skal endelig ikke mangle noget. Det er det eneste, han har i hovedet. Han snakker ikke om andet, og det er 1. prioriteten at bruge tid på. Og sådan foregår det, indtil interessen er faldet lidt igen - og indtil en ny hobby opstår. Lige for tiden er det fiskeri. Han har fået en hel væg på kontoret, til alle hans nyindkøbte fiskestænger. Han har brugt oceaner af penge på fiskegrej (det er seriøst en dyr hobby?!). Og nu laver han selvfølgelig ikke andet end at fiske. Han står sommetider op kl. 5, bare så han kan nå 1,5 times tid med fiskning, inden han skal aflevere vores søn i børnehave. Flere dage har han taget før fri fra arbejde, så han lige kunne nå lidt tid med fiskestangen, inden familielivet kaldte. Han deltager i alle de konkurrencer, han kan deltage i. Konkurrencerne er altid i en hel weekend, hvor han så ikke er hjemme. Oven i det snakker han ikke om andet. Jeg skal dagligt hører om dagens fiskeri, om hans nyeste fiskegrej og fisk. Fisk fisk fisk. Men jeg er ved at være træt. Jeg kan snart ikke holde ud at høre mere om fiskeri og fisk 🐟 Er jeg en sur, bitter og muggen kæreste, hvis jeg har det sådan? Og kan jeg tillade mig at sige noget i stil med “Skat, det er super dejligt at du har fundet dig en hobby, som gør dig så glad, men jeg ville blive glad, hvis du gad at snakke om det med andre end mig”?
Kh kæresten, der muligvis snart går helt i fisk