Hvad gør jeg her?

Hej Reddit, Jeg er en ung gut på 22 år, der lige nu går igennem det, der skulle vise sig at være det værst tænkelige. Min nu-eks kæreste og jeg slog op omkring julen, da jeg ikke kunne opfylde hendes behov og mangler (ikke seksuelt men ift bekræftelse osv) uanset hvor meget jeg prøvede. Vores forhold var godt nok turbulent, men jeg savner hende og os hver evig eneste dag. Siden bruddet har jeg været helt nede at ramme pga følelsen af skyld og ikke føle, jeg var “god nok” til hende. Jeg elsker og savner hende mere end noget andet, og trods min unge alder kan jeg virkelig ikke se mig selv uden hende. Hun siger selv, hun gerne vil mig og os, men at hun har brug for at være sig selv og “mangle” mig, før hun vil kunne se alle de gode ting og ikke de nedture, vi havde haft på de 3 år. Jeg har ramt bunden. Jeg begyndte at drikke i hverdagen, for at kunne tænke på noget andet end hende, når jeg sad derhjemme eller skulle sove, jeg gik ture om natten for at komme væk, men endte sjovt nok foran hendes dør hver gang. Jeg går nu til psykolog, men jeg føler ikke, det hjælper? Jeg tror ikke selv på den der med, at hvis vi er meant to be, finder vi hinanden igen. Jeg har rigtigt svært ved, det hele nu ikke er i vores hænder og jeg intet kan gøre. Jeg tror virkelig på, at hvis man elsker og vil hinanden nok, får man det til at fungere og gør det langsomt og sikkert. Jeg savner hende konstant og kan falde sammen på arbejde, hvis jeg hører en sang med en sætning, der minder mig om hende eller os. Jeg ved godt, jeg ikke kan tvinge hende ind i et forhold igen, og jeg er villig til at vente på, hun kommer tilbage. Mit problem er bare den der “hvis” hun kommer tilbage, så hvad gør jeg?

Bliver jeg ved at tage kontakt og “jagte” hende eller skal jeg lade hende være? Skal jeg satse butikken og håbe, jeg en dag ikke skal stå og kigge en anden i øjnene, hvor jeg ønskede det var min eks?