Min kammerat har mistet sin nyfødte pige

Som overskriften lyder oplever min kammerat det mest meningsløse, jeg overhovedet kan forestille mig.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, vil gerne gøre noget, men hvad hjælper en buket blomster og kondolencer? Vil ikke undgå dem, men synes også “jeg kondolerer” er alt for ligegyldigt og alt for lidt, hader den vending som også er meget upersonlig.. Hvad gør man, jeg er helt tom..

Edit: mange tak for alle jeres svar! Jeg har læst hver og en men ikke haft overskuddet til at svare, da jeg har hentet blomster og skrevet et kort og lavet lasagne, frikadeller og bagt boller der kan fryses ned. Jeg tager forbi dem senere i dag og vil gøre mit bedste for at fortælle dem at jeg er der og at jeg nok skal stå for at holde kontakten i det næste lange stykke tid og at de ikke skal være bange for at tale om deres lille datter. Hende vil jeg også selv spørge til, ikke bare nu men også i fremtiden